Relationer på tværs af generationer
Om faglig nærhed, autenticitet og den relation, der skal være stærk nok til at bære både kontakt og tydelighed.
Læs artiklenUndervisning · Coaching
Undervisning til arbejdspladser, der arbejder tæt på mennesker i udsatte og sårbare livspositioner, og coaching til fagfolk og sårbare unge. Et fælles fagligt sprog for det, der sker i den enkelte og i relationen.

Tilgang
Adfærd opstår i en sammenhæng. Den kan være et forsøg på at håndtere pres, bevare kontrol, skabe afstand eller beskytte noget, der er svært at vise.
Derfor undersøger vi både det, der sker synligt, hvad adfærden forsøger at løse, og hvad der sker i relationen omkring den.
Adfærden er det, vi ser. Opgaven er også at forstå, hvad den forsøger at løse.
Den forståelse giver mulighed for at møde tydeligere, sætte bedre grænser og skabe flere veje videre.

For arbejdspladser
Undervisningen giver medarbejdere og ledelse et fælles sprog for adfærd, beskyttelse og det, der sker i relationen. Vi arbejder med konkrete situationer fra hverdagen og bevæger os fra det synlige til en mere præcis faglig undersøgelse.
Målet er et stærkere fælles grundlag for at forstå situationen, undersøge egne reaktioner og vælge den respons, der bedst støtter kontakt, tydelighed og ansvar.
Coaching via arbejdspladsen
Arbejdspladsen kan købe individuel coaching til medarbejdere og til de unge, I arbejder med. Samtalerne tager udgangspunkt i konkrete situationer, mønstre og reaktioner.
For medarbejdere kan coachingen styrke selvindsigt og relationel dømmekraft. For unge kan den skabe et fortroligt rum til at undersøge relationer, valg og det, der ligger under adfærden.
Vi handler alle ud fra mønstre, som kan være svære at få øje på, mens vi står i dem. Mønstre, der måske engang gav mening, men som med tiden kan blive automatiske og begrænse den måde, vi møder os selv og andre på.
Ny viden kan give os et sprog for det, der sker. Forandringen begynder, når vi får øje på vores egne reaktionsmønstre, forstår, hvad der aktiverer dem, og udvikler nye måder at stå i situationen på.
Over tid mister mønstrene noget af deres greb. De aktiveres sjældnere, og der opstår større frihed til at vælge, hvordan vi vil handle.
Undervisning
Et samlet forløb, der bevæger sig fra forståelsen af de ni mønstre til et skarpere blik for adfærden, den professionelles egen respons og de forskelle, der kalder på forskellige faglige svar.
Deltagerne får et fælles sprog for de ni typer og en første forståelse af, hvad der driver forskellige reaktioner. De lærer at genkende typens gave og blindpunkt og se, hvordan mønstret forandrer sig under pres og i tryghed.
Læs om modul 1Deltagerne træner blikket i praksis. De lærer at genkende forskellige beskyttelsesstrategier i konkret adfærd, undersøge hvad reaktionen forsøger at håndtere og vælge en respons, der skaber kontakt og bevægelse.
Læs om modul 2Blikket vendes mod den professionelle selv. Deltagerne undersøger, hvordan deres egne gaver kan blive voksenfælder, og træner bevægelsen fra automatisk reaktion til et mere præcist fagligt valg.
Læs om modul 3Et todages mastermodul, hvor de ni typer nuanceres gennem de tre instinkter og 27 undertyper. Deltagerne træner den faglige skelnen mellem adfærd, type og instinkt og bliver skarpere på variationerne inden for den samme type.
Læs om modul 4Modulerne bygger på Enneagrammet som fælles fagligt sprog. Læs om det faglige grundlag
Coaching
Arbejdspladsen kan købe individuel coaching til medarbejdere og til de unge, I arbejder med. I kan vælge en enkelt samtale eller et klippekort, som kan fordeles frit, alt efter hvor behovet opstår. Samtalernes indhold er fortroligt.
Faglige grundprincipper
Adfærd er et sprog.
Adfærd kan fortælle om pres, behov, beskyttelse og noget, der endnu er svært at sætte ord på.
Relation før retning.
Relationen skaber grundlaget for bevægelse. Tydelighed og ansvar giver bevægelsen retning.
Tydelighed med værdighed.
En grænse kan stå fast og samtidig bevare menneskets værdighed. Det er ofte her fagligheden for alvor bliver synlig.
Forståelse skal skabe bevægelse.
Forståelsen får værdi, når den hjælper os til at se flere muligheder og handle mere præcist.
Fra praksis
Det relationelle arbejde stiller spørgsmål, som sjældent kan besvares med én metode eller én forklaring. I artiklerne skriver jeg om de situationer, dilemmaer og mønstre, der opstår, når mennesker arbejder tæt på mennesker.
Her får praksis, tvivl og faglig refleksion lov til at mødes.
Om faglig nærhed, autenticitet og den relation, der skal være stærk nok til at bære både kontakt og tydelighed.
Læs artiklenOm spændingsfeltet mellem dokumentation, systemkrav og relationelt arbejde, og om hvad der sker, når det målbare får mere plads end det menneskelige.
Om vejen fra ledelse og performance til relationelt arbejde, og om hvorfor selvindsigt først får værdi, når den ændrer måden, vi møder andre på.
Fagligt fællesskab
Styrken i sårbarheden er et LinkedIn-fællesskab for fagfolk, der arbejder tæt på mennesker i udsatte og sårbare livspositioner.
Her deles situationer fra hverdagen, faglig tvivl, erfaringer og de små greb, der nogle gange gør en stor forskel. Et rum for den del af arbejdet, der sjældent passer rent ind i en metode eller et journalfelt.
Leder I efter undervisning til jeres arbejdsplads, eller søger du coaching, så skriv kort om det, der fylder. Så tager vi udgangspunkt dér.